Er din virksomhed vinterklar?

30. november 2021 Slået fra Af ad-mi-nist
Er din virksomhed vinterklar?

Man skal ikke opholde sig udenfor om morgenen i særligt mange sekunder, før man mærker, hvor meget temperaturene efterhånden er faldet. Flere steder i landet er bilruderne dækket med is, og vinteren er endda kun lige begyndt.

 

De store fald i temperaturene betyder, at man som virksomhedsejer og arbejdsgiver også skal begynde at overveje at glatførebekæmpe på alle udendørs arealer, som man er pålagt ved lov.

 

For det er ikke kun i trafikken, at sne og glatte veje kan give udfordringer og være årsag til diverse brækkede arme og ben. Det gælder for så vidt også fortove, parkeringspladser og andre fællesarealer, hvor både medarbejdere, kunder og gæster skal færdes.

Det er arbejdsgiverens ansvar at de ansatte kan færdes sikkert

Når først der begynder at komme sne og isglatte veje, har man som arbejdsgiver ansvaret for at sikre, at ens medarbejdere kan færdes sikkert på virksomhedens grund, fra de møder ind – uanset hvornår på dagen, dette måtte være.

 

Det vil sige at der skal strøs salt eller sand, og der skal ryddes sne, så snart det har lagt sig. Det koster ressourcer – især fordi man fjerner fokus fra kerneforretningen, når opgaverne med glatførebekæmpelse løftes internt.

 

Derfor er det bedre givet ud at outsource det praktiske arbejde, så områderne er ryddet og sikre inden arbejdsdagen starter.

 

Har man virksomhed i Nordjylland, kan man hos vognmandsforretningen, Anker Christensen, blive skrevet op til deres vinterservices, som helt specifikt indebærer både snerydning og saltning i Hjørring og omegn.

 

Selve saltningen foregår med en mindre saltmaskine sat på en lille trailer, som let kan manøvreres rundt på selv de mindste arealer. Chaufføren kører ud kl. 03.00 på frostdage og følger en fast rute rundt om i kommunen.

 

Lige nu er der stadig plads til et par ekstra erhvervskunder på ruten, så hvis du ønsker at være på forkant med vinterens vejr, så er det nu, du skal skrive dig op til deres service.

Konsekvenser ved manglende glatførebekæmpelse

Det er ikke kun fordi, at is og sne er vådt og koldt, at man vælger at fjerne det. Det er et krav for både private såvel som for erhvervsdrivende, at man sørger for, at veje og fortove er ryddede, så man kan færdes sikkert rundt.

 

Overholder man alligevel ikke sine glatførepligter, og en medarbejder falder og kommer til skade på virksomhedens grund, kan man som arbejdsgiver blive holdt ansvarlig og være forpligtet til at udbetale en erstatning.

Alt efter skadegraden, kan det hurtigt blive dyrt i både erstatning og tabt arbejdskraft som følge af en sygemelding. Derfor er det økonomisk bedre givet ud at være på forkant med vejrets vilje og skrive sig op til snerydning og saltning hos Anker Christensen.