Nu har du muligheden for at blive en del af Aalborg bedste kontorfællesskab

29. oktober 2021 Slået fra Af ad-mi-nist
Nu har du muligheden for at blive en del af Aalborg bedste kontorfællesskab

Er du så heldig, at din virksomhed er i vækst? Har din arbejdsfamilie fået vokseværk, så der er brug for mere plads og større lokaler til at rumme jer allesammen? Så er der lige nu både ledig kontor- og lagerplads hos Black Box.

Mere end 30 virksomheder samlet under samme tag

Black Box er et attraktivt og moderne kontorfællesskab i Aalborg beliggende på hjørnet af Skelagervej og Porsvej, der for nuværende huser lidt over 30 forskellige virksomheder. Selve kontorhotellet råder over 10.000 kvadratmeter fordelt på lyse kontorer, lagerplads og ikke mindst mødelokaler og fællesarealer i forskellige størrelser.

 

Bygningen er indrettet således, at kontorerne og fællesrummene indbyder til socialt samvær både internt og på tværs af de mange afdelinger og virksomheder. Dette giver en ikke alene muligheden for at skabe nye relationer og indgå i tværfagligt samarbejde; det lægger også op til en stor udvidelse af netværk.

 

Og dét skal man ikke undervurdere værdien af. For netværk er en af de mest effektive og ikke mindst billigste markedsføringskanaler, og den sparring og forretningsforståelse, man kan få og dele ud af, er svær at sætte en pris på.

En helt ny hverdag i vente

Uanset om du har en større virksomhed, eller om du driver en nystartet enkeltmandsforretning, giver et kontorhotel nogle helt andre rammer og muligheder, end når man råder over sit eget, private domicil.

 

Black Box’ faciliteter bidrager til en spændende hverdag, lige såvel som blandingen af mennesker fra forskellige virksomheder og brancher giver en følelse af mangfoldighed. Man vil opleve, at det virker som om, at man har flere kollegaer, end man i virkeligheden har, hvilket er noget af det fedeste ved kontorfællesskaber.

Beliggenhed. Beliggenhed. Beliggenhed.

Som et af de større kontorhoteller i Aalborg har Black Box en attraktiv placering for erhvervsdrivende. Kun to minutters kørsel adskiller afkørslen fra motorvej E45 og selve parkeringspladsen, så det er let for både medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere, fragtmænd og lignende at komme til og fra jeres virksomhed.

 

Inde i selve Black Box finder du mødelokaler i forskellige størrelser, komplet med det nødvendige IT- og AV-udstyr. Derudover finder du på førsten salen også den fælles kantine, hvor man til en favorabel pris kan blive en del af den eksisterende frokostordning.

 

Alle husets virksomheder og medarbejdere har mulighed for at tilmelde sig frokostordningen, og kantinen i sig selv er indrettet med runde borde, hvor man kan få sig en hyggelig snak med nogle af sine andre ‘kollegaer’ over en god omgang varm mad og en kold cola.