Er der styr på IT-sikkerheden?
24. juni 2021Ligesom IT-sikkerhed har været en stor del af vores liv i de sidste mange år, er der ingen tvivl om, at sikkerheden omkring IT og hjemmesider også kommer til at være det i 2021.
Det gælder uanset, om du bare er privatperson, ansat i et firma eller ejer din egen forretning. IT vil fortsat være en stor del af vores liv, om vi så vil det eller ej. Derfor kommer der her nogle tips, du bør tænke på, hvis du har med IT at gøre i det kommende år.
Har du styr på sikkerheden?
Først og fremmest skal du være sikker på, at du har styr på sikkerheden, når det kommer til både dine private data samt data i dit firma, hvis du ejer et sådan. Cybersecurity er vigtigere end nogensinde før, og derfor skal du også gøre alt det, du kan, for at opbevare dine data så sikre som muligt.
Hvis du ikke selv er god til det, er det en rigtig god ide at hyre en person eller et bureau, som kan klare det for dig, og som kan sørge for, at din IT er i de sikreste hænder.
Mange nye redskaber ser dagens lys
Så må vi heller ikke glemme nogle af de mange nye redskaber, der hele tiden bliver udviklet, og som du kan bruge enten privat eller i dit erhverv, og som kan hjælpe dig med at gøre specifikke opgaver meget nemmere.
Bare inden for de sidste håndfuld år har vi set en lang række redskaber og værktøjer, som har gjort livet meget nemmere for både private og virksomheder. Det er blevet nemmere at kommunikere, holde styr på kunder og data, at lave regnskab og meget andet. Derfor bør du aldrig være bange for nye IT værktøjer, da de kan livet meget nemmere for dig.
Husk altid at lave backups
Selvom vi skriver 2021, betyder det ikke, at du ikke længere skal lave backups. For det skal du i den grad. Især hvis du har data, du ikke har råd til at miste. Meget kan gemmes i skyen nu om dage, og det bør du også benytte dig af. Men det skader heller ikke med en fysisk backup her og der, bare for at være på den sikre side.
Det er aldrig til at vide, hvornår en server crasher, eller en computer går ned, og så er det godt at have en frisk backup liggende klar, så du hurtigt kan komme videre.
Flere og flere gratis løsninger
Og det bedste af det hele ved mange af disse nye teknologier og redskaber inden for IT er, at mange af dem er gratis at bruge. Eller i det mindste har de en gratis funktion, som du kan benytte dig af, hvor du så altid kan opgradere til en betalt udgave med flere funktioner, hvis det er nødvendigt.
Open source vinder kun mere og mere frem, og det gør det nemt at finde gode programmer og værktøjer til din computer, uden at du skal betale penge for at bruge dem.