Beskyt dig selv

21. marts 2022 Slået fra Af ad-mi-nist
Beskyt dig selv

Som menneske kan man nogle gange ende i nogle situationer, hvor det ikke er nok bare at have en almindelig jakke på som beskyttelse. Er du for eksempel vagt eller politimand, kan det være nødvendigt at benytte en stiksikker vest. Læs med her, og find ud af, om du har behov for en.

Hvad er det?

En stiksikker vest er en vest, som ligner lidt en helt almindelig vest, bortset fra, at den er lavet i nogle andre materialer. Normalt har man den på under sit almindelige tøj eller jakken. Men mange politibetjente har den ofte også bare på udenpå deres tøj, fordi det for dem er en naturlig del af jobbet at have den på. En stiksikker vest er ofte lavet af et tykt og tungt materiale, som netop er det, som gør, at den er stiksikker.

Stiksikker eller skudsikker?

Der er forskel på, om en vest er stiksikker eller skudsikker. En stiksikker vest beskytter mod knivangreb, men den kan ikke med sikkerhed beskytte mod en kugle, som er affyret fra en pistol. Det kan en skudsikker vest derimod. Der er fordele og ulemper ved dem begge, og hvis du har en stiksikker vest på, er du allerede godt beskyttet. Hvis du vil vide mere om forskellene så læs mere her.

Sikkerhedsgodkendte

Når man skal have en stiksikker vest, så skal man også kunne stole på, at den virker, da man højst sandsynligt skal bruge den i situationer, hvor det gælder om liv eller død. Derfor skal man kigge efter, om den vest man køber, er gennemtestet og lever op til NIJ standarder. Dette kan man se på hjemmesiden, hvor man køber den. Ofte er der garanti på vestene, dette er også en god ide at kigge efter, da det kan blive nødvendigt.

Fornuftige priser

En stiksikker vest koster omkring 2500 kroner. Det er mange penge, men hvis man tænker på, at vesten kan være med til at redde ens liv, så er det billigt sluppet. Derfor handler det også om, ikke at gå på kompromis, når man køber sådan en vest. Er den lavet for billigt, eller ikke testet, så kan det i sidste ende gå ud over dig selv, og du kan i princippet miste livet på det.

Hvilke situationer?

Det kan være nødvendigt med en stiksikker vest, hvis man for eksempel arbejder som politibetjent, eller hvis man skal et sted hen, hvor man ved, at der kan være risiko for voldsomme optøjer.